Jagten på en ny bolig er både spændende og sjov, men når det kommer til at skulle give et konkret bud, er det straks mere alvorligt. Boligkøb er en af de helt store investeringer i livet, og overvejelserne kan være mange. Er prisen rigtig i forhold til boligens stand – og er der plads i budgettet til at lave de forbedringer, I drømmer om?

Når I tager Klarhus med på råd, får I adgang til en bred håndværksmæssig erfaring, der giver ro i maven. Vi tager med ud og kigger på jeres potentielle nye hjem og vurderer boligens stand med professionelle øjne. Vi gennemgår også tilstandsrapport og el-rapport sammen med jer, så I ved, hvad I har med at gøre og undgår økonomiske overraskelser.

K3’ere kan lyde alvorlige, men koster ikke altid en bondegård at udbedre. Modsat kan det også være, at noget der lyder tilforladeligt, er en rigtig dyr post, som I kan bruge til at presse prisen på boligen med. Alene det kan gøre vores rådgivning til en særdeles god forretning for jer.

Ved I allerede, at der skal laves et ekstra værelse, eller at I får svært ved at leve med det eksisterende køkken, kan vi give et overslag på, hvad det kommer til at koste. Viser dette sig at overskride jeres budget, kommer vi gerne med alternative ideer til, hvad der så kan lade sig gøre.

Vores klare mål er at eliminere så mange ubekendte faktorer som muligt og give jer et økonomisk overblik, så I undgår kedelige overraskelser, når købsaftalen er skrevet under.