Står du midt i det store valg om boligkøb? Tag os med på råd og få overblik over eventuelle fejl og mangler, så du får indblik i byggetekniske omkostninger og vedligeholdelsesposter.
Boligkøb er en af livets store beslutninger
Der er rigtig mange overvejelser i processen, rapporter der for mange kan være svære at tolke vigtigheden af, hvad skal man økonomisk forvente i fremtiden? Man vil jo nødigt købe katten i sækken og især undgå at ende med at sidde i et hus der blev dyrere end man kan sælge det for igen, derfor anbefaler vi altid alle at få byggeteknisk køberrådgivning.
Byggeteknisk rådgiver til huskøb
Som byggeteknisk køberrådgiver tilbyder vi uvildig køberrådgivning til jer, der står overfor at købe en ny bolig. Med mange års erfaring inden for branchen sikrer vi, at I får de bedste forudsætninger for at træffe beslutningen om at købe. Vi gennemgår nøje ejendommen og identificerer både kortvarige og langvarige vedligeholdelses poster, så I kan få et klart billede af, hvad der venter jer. Vores mål er at give jer en tryghed og vished i købsprocessen, så I kan gå ind i jeres nye hjem med ro i sindet.
Vores erfaring og vores kunder bekræfter os i, at de få tusinde kroner det koster at tage os med på råd, altid har tjent sig selv hjem, nogle gange mange gange hjem. I de tilfælde hvor det ikke tjener sig selv hjem, der har vi så modsat sparet kunderne for at købe noget skrammel og tabe flere hundrede tusinde.
Uvildig og hudløs ærlig købsmægler
Vi er uvildige og rådgiver altid kun til jeres bedste, det betyder også at vi er hudløse ærlige overfor jer, selv om det måske ikke altid er det man ønsker at høre og at det i få tilfælde kan føles som knuste drømme. Men er det ikke bedre at bremse drømmen inden den starter, frem for at få den ødelagt halvvejs, eller ende med et hus som aldrig kommer til at opfylde nogen af ens behov. Hvis vi mener at det er noget i skal holde jer fra, så siger vi det.